Gratis fragt i DK ved ordrer over 499 kr. ❧
I 1880'erne voksede tilgangen til teosofiske foreninger verden over. Teosofisk Samfund havde 3 hovedformål: At fremme broderskabsfølelsen i verden, at fremme lighed på alle planer (uanset køn, race, religion osv.) og at bygge bro mellem åndsvidenskab og naturvidenskab. Blavatskys store teosofisk hovedværk Den Hemmelige Lære blev en bestseller, men mange havde brug for at få korte præcise svar på dybe spørgsmål, og derfor skrev Blavatsky efterfølgende denne ’intro’ til teosofien.
Nøgle til Teosofien er udformet som ’spørgsmål & svar’ på komplekse idéer og teorier: Hvad er menneskes bevidshedsplaner? Hvad er karma? Hvad er genfødsel? Hvad er sjæl og ånd?
For den dedikerede studerende, der er villig til at tage udfordringen op, er denne bog en rig og dybdegående kilde til esoterisk visdom og filosofi.
Både Thomas Edison (der var aktiv medlem af Teosofisk Samfund) og Albert Einstein studerede de teosofiske værker af H.P. Blavatsky, og lige præcis denne bog - Nøgle til Teosofien - blev et af Mahatma Gandhis mest skattede bøger. Efter at have mødt Blavatsky personligt i London, valgte Gandhi et drastisk karriereskift og tog første skridt på den lange rejse som forkæmper for Indiens selvstændighed.
FRA BOGENS BAGSIDE:
En nøgle er bestemt til at låse døre op med. For tusinder og atter tusinder af mennesker har teosofien været den nøgle, der har åbnet tankens og hjertets døre indad mod storslåede perspektiver af visdom og forståelse. Den har været nøglen til den oplyste ånds skatte, de kærlighedens og medfølelsens skatte, som, når de deles med andre, udgør den største af dem alle: Det universelle broderskab.
Det er dog ikke tilstrækkeligt at få en sådan nøgle udleveret. For at kunne trænge ind til kundskabens hemmeligheder, åbne opfattelsens døre og frigøre medfølelsens juveler må man dreje nøglen i låsen.
Hvis denne forkortede udgave af et tidløst, klassisk værk, Nøgle til Teosofien, kan opmuntre endnu flere studerende til at gøre forsøg på at åbne de døre, der fører til visdom – og bruge deres kundskab i menneskehedens tjeneste – har den opfyldt et nyttigt formål.
LYT TIL PODCAST OM EVENTYREREN H.P. BLAVATSKE HER>
BOGINFO
Forlag: Lemuel Books
Udgivelsesdato: 8. maj 2023
Sprog: Dansk
Indbinding: Paperback, flap 125x180 mm
Sidetal: 266
ISBN: 978-87-92500-78-6