Gode Gud, send mig hjem

af Bjarne W. Augustenborg

De første tyske flygtninge ankom til Danmark få måneder før 2. verdenskrig sluttede. Disse flygtninge, hovedsageligt kvinder, børn og ældre, blev interneret i lejre fordelt over hele landet. I perioden fra februar til befrielsen den 5. maj 1945, døde 4.132 tyske børn, og fra 6. maj til 30. juni døde yderligere 2.408, altså 6.540 dødsfald blandt børn i en periode på blot 4-5 måneder.

Nye undersøgelser viser, at kun 1 af 5 unge tyskere ved, at der var koncentrationslejre i Tyskland. Hvor mange danske unge - eller ældre for den sags skyld - ved, at der i Danmark var store pigtrådslejre med tyske flygtninge, fortrinsvis kvinder og børn fra 1945 og nogle år frem?

Al kontakt med de tyske flygtninge var strengt forbudt. Modstandsbevægelsen opfordrede alle danskere til IKKE at hjælpe disse flygtninge og lod vide, at man lagde mærke til hvem som alligevel hjalp. I lejrene var der strenge regler og yderst sparsomt med føde. Forsøgte flygtninge at skaffe mad på anden vis, blev det frataget dem. Al post var under streng censur.

De danske læger fik lov at fravige deres lægeløfte og behøvede derfor ikke at behandle de syge i lejrene, når der udbrød epidemier. På trods af fraterniserings-forbuddet fik nogle større virksomheder lov til at bruge flygtninge som arbejdskraft, og det står hen i det uvisse, om flygtningene fik nogen form for løn, inden de under streng bevogtning blev bragt tilbage til lejrene.

Nogle lejrvagter tjente penge ved handel med de tyske kvinders seksuelle ydelser til danske mænd - en daler for et blowjob gennem pigtrådshegnet var dagsprisen efter sigende.

Er der noget her, som fortsat skal ties ihjel? - eller er tiden moden til at kigge tilbage og se på historien med mere nuancerede briller?

Ved brug af samtidige vidners beretninger, fortælles noget af historien bag de tyske soldater og tyske flygtninge, der døde i Nordjylland, og som ligger begravet på Sdr. Kirkegård i Aalborg. Via disse beretninger får vi et billede af de omstændigheder, der herskede i efterkrigstidens Danmark på netop det tidspunkt, hvor et uhyre stort antal flygtninge strømmede til landet og bad os om hjælp. 

Og med den barske kendsgerning i bagagen, at selvom så ufattelig mange flygtninge allerede havde måttet lade livet under den lange rejses begyndelse, så var historien langt fra slut endnu, og mange ville – alle bønner til trods – aldrig nå deres rejses mål og se deres hjemstavn igen.

I alt døde der 17.209 flygtninge under deres ophold i Danmark.

 SE filmen "De tyske flygtninge i Danmark" af Ole Berggreen  HER> 

* * * * *

Lektør Lars Ovesen:

"Bjarne Augustenborg er ikke nogen amatør, når det gælder 2. verdenskrig samt historien efter. En meget professionel og gennemarbejdet bog, der bestemt ikke vil skuffe."

Forfatter Bjarne W. Augustenborg:

"Selv om jeg nu har rundet 20 bøger, er GODE GUD, SEND MIG HJEM stadig den bog, jeg er mest glad for, da jeg ved at skrive den på en måde gav de mange flygtninge en identitet i en tid, der ikke var dem gunstigt stemt. Også pudsigt, at den tyske dramatiker Nis Momme-Stockmann blev inspireret af den til hans teaterstykke ”Historien om en flugt”, der blev sat op på Nordkraft i Aalborg i 2020."

Forlægger Kirsten Puggaard:

"I starten af 1990'erne siden hørte jeg en eftermiddag på mit arbejde to ældre århusianske mænd storgrinende fortælle om deres ’ture’ til tyske flygtningelejre ved Karup og Silkeborg, hvor de ved at betale småpenge til en lejrbevogter, kunne få sex med en tysk kvinde og – hvis de var 'heldige' – med de lidt større børn. Det var første gang, jeg hørte om flygtningelejre med tyske flygtninge, og samtalen berørte mig dybt. Jeg forstår udmærket godt, at der var mange følelser på spil lige efter 2.verdenskrig, men alligevel chokerer det mig gang på gang, at mennesker vælger at behandle og udnytte medmennesker i nød så usselt."

* * * * *