Rie Jespersen

Rie Jespersen er uddannet antropolog fra Aarhus Universitet med speciale i spiritualitet og rationalitet i Danmark. Hun er desuden uddannet healer, hypnoterapeut, Soul Key-terapeut og er udlært ’ny tids shaman’.

Rie Jespersen har besøgt de bosniske pyramider som turist i 2012, som frivillig i 2013, som forskningsassistent og supervisor ved udgravningerne i 2014 og som selvstændig rejseleder fra 2019. Siden 2013 har hun holdt foredrag i Danmark om pyramiderne i Bosnien.

Rie Jespersen tilbyder personlige sessioner med hypnoterapi, healing og guidekontakt. Hun underviser også i personlig udvikling og spiritualitet og arrangerer spirituelle rejser under navnet Portal Journeys i samarbejde med sin tvillingesøster Julie Mariel. Disse rejser går både til de bosniske pyramider og til andre kraftsteder i Danmark og udlandet.

Rie Jespersen er født i Thy i 1989 og har interesseret sig for spiritualitet siden hun stødte på emnet første gang omkring 10-års alderen. 

Udgivet på LEMUEL BOOKS >