Gratis fragt i DK ved ordrer over 499 kr. 

EN 2-ÅRIG UDDANNELSE I KOSMISK BEVIDSTHED - START FEB. 2025 

Målet med dette 2-årige program i KOSMISK BEVIDSTHED er at give dig redskaberne til at udforske bevidsthedens grænser og tilegne dig en dybere forståelse af dig selv, verden omkring dig og universet. Med denne indsigt vil du kunne handle med større etisk forståelse og visdom i dit liv, klar til at integrere den åndvidenskabelige viden i praktiske og meningsfulde handlinger. 

Vores program inviterer dig til at dykke dybt ned i menneskets potentiale for bevidst udvikling gennem en grundig indføring i fire klassiske esoteriske discipliner: TEOSOFI, KABBALA, ASTROLOGI og TAROT. Disse lærdomme danner fundamentet for en holistisk forståelse af de energier og bevidsthedslag, der former vores eksistens og åbner døren til et liv levet med større visdom og etik.

Ligesom man skal øve og mestre klaverets skalaer og lære musikalske harmoniseringer osv. for selv at kunne komponere, er vi overbevist om, at en solid forståelse af fire klassiske esoteriske discipliner – der er blevet formidlet gennem mysterietraditioner siden oldtiden – er grundlaget for at kunne udfolde bevidsthedens fulde potentiale. Derfor vil du blive skolet i fagene teosofi, kabbala, astrologi og tarot. Symbolsproget i disse discipliner er broen mellem bevidst og ubevidst adgang til bevidsthedsfeltet (sjælsriget og personlighedsverdenen). 


TEOSOFI Kortlæggelsen af Bevidsthedens Lag

Teosofien giver os nøglerne til at forstå bevidsthedens mange lag og niveauer. Gennem studiet af teosofiske principper får du indsigt i menneskets rige her på jorden, sjælens rige, de mange dimensioner og deres udvikling og potentiale.

Teosofi beskriver, hvordan bevidstheden rækker langt ud over det fysiske plan og åbner for en dybere forståelse af vores indre, metafysiske verden. Med denne viden kan du begynde at kortlægge og udvikle dine egne bevidsthedsfakulteter, så du kan handle med større bevidsthed og klarhed i dit liv.

Teosofien er nøglen til at erkende vores indre kraft og potentiale for at transcendere den materielle verden.

KABBALA – Livstræets Mystik

Kabbalaen tilbyder en dybtgående forståelse af den esoteriske matrix, der binder himmel og jord sammen.

Livstræet, som er kernen i kabbalaen, repræsenterer en spirituel rejse fra det materielle til det guddommelige, hvor hvert niveau på træet (sefirot) svarer til forskellige energiudstålings-aspekter af bevidstheden.

Gennem kabbalaen lærer du at forstå, hvordan den guddommelige bevidsthed strømmer igennem os og alt i universet, og hvordan vi kan forbinde os til denne strømning.

Dette studium giver en dyb indsigt i den universelle sammenhæng mellem vores individuelle bevidsthed og de højere spirituelle niveauer, og det viser os vejen til at transcendere den fysiske verden og opnå en højere form for erkendelse.

ASTROLOGI – Forståelse af Kosmiske Energier

Astrologien fungerer som et spejl for de energier, der omgiver os og påvirker vores bevidsthed. Ved at få indsigt i astrologi lærer du, hvordan de himmelske kroppe (Sol og planeter) og deres bevægelser påvirker vores indre liv og bevidsthedstilstande.

Astrologien kan hjælpe os med at forstå vores sjæls rejse, livslektioner og skæbnemæssige mønstre. Gennem denne forståelse kan du navigere mere bevidst i livet, da du vil være opmærksom på de kosmiske impulser, der former dine tanker, følelser og handlinger.

Dette fag giver dig værktøjer til at synkronisere dine bevidste handlinger med universets naturlige rytmer.

Det er den esoteriske astrologi, der fokuseres på i dette forløb. 

TAROT – Indvielsesvejen

Tarotkortene tilbyder en indvielsesvej, som symbolsk og psykologisk fører os dybere ind i forståelsen af vores egen bevidsthed og forbindelse til universet.

Tarot er en visuel vejledning, en 'billed'-vej til at åbne dit følelseslegeme og intuitionens mange lag, som hjælper med at afdække skjulte aspekter både på det bevidste og det ubevidste plan.

Det er en port til moderenergien i kabbala-livstræets Binah (Gralen). 

Gennem tarot kan du åbne dørene til spirituel erkendelse og psykologisk transformation, hvilket gør det muligt for dig at forstå og udvikle dine bevidsthedspotentialer i en indre kontekst.

Vi arbejder med fire forskellige sæt kort og har først fokus på Den Store Arkanas 22 kort og deres relation til de 7 stråler, som vi kender fra teosofien samt deres forbindelse til kosmos. Derefter ser vi på Den Lille Arkana og disse korts relation til 48 stjernebilleder. 

MÅLET med dette 2-årige forløb

✅ Vores mål er at give dig fundamentet for en holistisk og åndsvidenskabelig forståelse af de energier og bevidsthedslag, der former vores eksistens.

At opdage, at det bevidsthedsfelt, menneskesindet ’streamer’ fra, kan udvide dit syn på, hvem du er.

At du kan mestre at  ’se’ indholdet i et tarotoplæg og bruge din viden, indsigt, intuition, fjern-visning til at give en grundig tolkning. For tarotkortene er for den indviede et sublimt værktøj til at tappe ind i bevidsthedsfeltets beskeder til dig og dem, du hjælper til indsigt gennem et tarotoplæg. 

UNDER FORLØBET VIL DER OGSÅ VÆRE ...

  • Meditations-øvelser
  • Visualiserings-øvelser
  • Ritualer (de 4 elementer)
  • Intro til og øvelser i Remote Viewing (fjern-visning)

UDDANNELSESBEVIS/ DIPLOM ...

Der udstedes uddannelsesbevis, hvis du har deltaget i mindst 90% af forløbet.

UNDERVISER - B. Kim Pedersen

B. Kim Pedersen er kendt for sit arbejde med en bred vifte af åndsvidenskabelige kilder og praktiske ritualer i den vestlige  mysterie-tradition. Han har undervist i teosofi (Alice Bailey og Lucille Cederkras) og har haft et mangeårig samarbejde med Asger Lorenzen (er fortsat en del af hans arbejde efter Asgers overgang. Kim er astrolog og har arbejdet med esoterisk astrologi i årtier. De sidste mange år har han ligeledes arbejdet intenst med Enoks hemmeligheder. Han underviser mange studiekredse i hele Norden og har været med til at starte flere esoteriske skoler (Kabbala, astrologi, numerologi).

https://bkimpedersen.dk/ 


Gæsteunderviser - Kirsten Puggaard

Kirsten vil undervise i teosofiens udlægning af bevidsthedsfakultater og intro/ øvelser i fjern-visning (Remote Viewing).

PRIS - Hvad koster det dig?

✅ De 12 moduler/weekender er fordelt over 2 år med 6 weekender om året.

✅ Det 2-årige skoleforløb koster 1111 kr. om måneden i 24 måneder, som betales senest den 1. i hver måned. Første gang senest 1. februar 2025.  Samlet beløb 26.664 kr. *RABAT ved fuld betaling af hele uddannelsen 24442 kr. - SPAR 2222 kr. inden den 1. februar 2025. 

✅ Tilmelding til info@lemuelbooks.dk. Forløbet er bindende for et år ad gangen. 

✅ BETALING:

  1. Tilmelding ved betaling af første gang ved køb HER>
  2. Bankoverførsel: Reg.nr.:/kontonr.: 7739-1523485   (VestjyskBANK)  - IBAN: DK7577390001523485 / SWIFT/BIC: VEHODK22
  3. Mobilepay-konto: 63842
STED - Hvor skal du møde op?

✅ Undervisningen foregår i SALON 28, Mejlgade 28, 2. sal - Aarhus C. Det er i centrum af det gamle Århus - i Latinerkvarteret, omringet af  lækre cafeer. Nærmeste P-hus er Navitas (ca. 200 meter fra vores adresse).


MØDETID - Datoer for de 12 weekender

✅ Undervisningen er lørdag/søndag fra kl.10-17 alle weekender. Der vil være korte pauser undervejs og ca. 45 min frokostpause. 


  1. Weekend: 15.-16. februar 2025
  2. Weekend: 12-13. april 2025
  3. Weekend: 24.-25. maj 2025
  4. Weekend: 16.-17. august 2025
  5. Weekend: 11.-12. oktober 2025
  6. Weekend: 6.-7. december 2025
  7. Weekend: 14.-15. februar 2026
  8. Weekend: 11.-12. april 2026
  9. Weekend: 20.-21. juni 2026
  10. Weekend: 15.-16. august 2026
  11. Weekend: 10.-11. oktober 2026
  12. Weekend: 5.-6. december 2026
STUDIEMATERIALE - Hvilke studiebøger skal bruges?

Du får gratis 2 bøger til undervisningen: 

  1. "Det Gyldne Daggry" af R.G. Torrens   * (KLIK på titlen for at se bogen)
  2. "Kend dig Selv - via Den store Arkana" af Bjarne Wagner Augustenborg  * (KLIK på titlen for at se bogen)

Derudover anbefales: 

  1. "Udfold din PSI-kraft" af Uri Geller (udkommer marts 2025)
  2. "ENOKS HEMMELIGHEDER" af Hurtak.


ADGANGSKRAV - Skal jeg forberede mig inden start?

✅ Der er ingen adgangskrav. Og du skal ikke forberede noget til første gang.

✅ Mellem de enkelte moduler/weekender forventer vi dog, at lærebøgerne studeres efter en udleveret læseplan. 

ANTAL ELEVER - Hvor mange er vi?

✅ Der optages max. 22 elever på holdet. 

HVORFOR ER DET NOGET FOR MIG?

Inderst inde VED du, at du kan udfolde mere med din bevidsthed, end du gør lige nu. Men hvordan træner du de bevidsthedsfakulteter, så din intuition, dit øje for synkroniciteter og dine bevidsthedslags psykiske evner bliver stærkere?

👉 Det gør du ved at få indsigt i den viden og visdom, som de klassiske esoteriske studier på dette 2-årige skoleforlød tilbyder. Når du har været igennem forløbet, så er din evne til at streame fra bevidsthedsfeltet større, din evne til at tolke symboler er forfinet, og du vil mestre at tolke ethvert tarotoplæg.