Gratis fragt i DK ved ordrer over 499 kr. ❧
Yoko Ono (født 18. februar 1933) er en japanskfødt amerikansk kunstner. På japansk skrives hendes navn 小野 洋子 (Ono Yōko), som betyder Barn af havet. Hun har det meste af sit liv boet i og været en del af kunstnermiljøet i New York.
Hun blev født med en privilegeret baggrund som det ældste barn i en søskendeflok på tre i en af Japans rigeste bankfamilier. Yoko One blev uddannet på den eksklusive Gakushuin skole i Tokyo.
Under 2. verdenskrig overlevede familien bombningen af Tokyo i et underjordisk beskyttelsesrum. Efter krigen emigrede familien til U.S.A., til Scarsdale, New York, hvor Yoko gik på Sarah Lawrence College.
I 1956 giftede hun sig med komponisten Toshi Ichiyanagi. Ægteskabet varede indtil 1962, hvor hun giftede sig med den amerikanske jazzmusiker og filmproducer Anthony Cox. Ægteskabet blev annulleret d. 1. marts 1963, og de giftede sig igen d. 6. juni samme år for igen at blive endeligt skilt d. 21. februar 1969. De fik sammen en datter Kyoko Chan Cox (født 8. august 1963) som Yoko Ono efter et bittert slagsmål fik forældremyndigheden over. I 1971 bortførte Cox sin datter og gik under jorden. Kyoko og Yoko Ono blev først genforenet i 1998.
Hun er nok mest kendt for sit ægteskab med John Lennon og sin indirekte indflydelse på The Beatles. Ono og Lennon mødtes ved en forpremiere på en af hendes udstillinger i London i 1966. Lennon blev betaget af hendes fremtræden og interaktive kunst. Især et værk, hvor ordet Yes skrevet på loftet kun kunne læses, stående på toppen af en stige betog Lennon. Han blev overrasket over værkets positive fremtoning. Ono og Lennon indledte i tiden herefter et forhold, hvilket blandt andet førte til at Lennon blev vegetar on/off frem til sin død.
Ono og Lennon blev gift i Gibraltar d. 20. marts 1969. De har sammen en søn Sean Taro Ono Lennon født på Lennons 35 års fødselsdag d. 9. oktober 1975.
Yoko Ono blev tidligt medlem af kunstnersammenslutningen Fluxus og har arbejdet med konceptkunst og perfomance kunst. Eksempelvis har hun optrådt med Cut Piece, hvor hun siddende på en scene opfordrer publikum til at klippe et stykke af hendes tøj, indtil hun var helt nøgen.
Ono er blevet beskrevet som "Verdens mest kendte ukendte kunstner” – alle kender hendes navn, men ikke hendes kunst". Hun er en legende & ikon, men også en af vores tids mest fremtrædende kunstnere og en pionér inden for en lang række kunstneriske felter som performance, film, installation, musik, happenings mm.
Yoko Ono, der i dag er en ældre kvinde over 80 år, er i allerhøjeste grad "still going strong". Hun er dybt engageret i arbejdet for fred, kvinders ligestilling og menneskerettigheder.
Lemuel Books har udgivet bogen AGERN af Yoko Ono, og det er hendes første bog siden 1964, hvor hun havde stor succes med bogen GRAPEFRUGT.