Gratis fragt i DK ved ordrer over 499 kr. 

MARCUS RISGAARD MYHR  blev født i 1977 på Stevns. Han blev i gymnasiet optaget af livets store spørgsmål, meningen med livet og hvorfor vi er her, hvilket ledte til en længere eksistentiel søgning inden for psykologi, filosofi, naturvidenskab og religion. Han blev færdig uddannet religionshistoriker fra KUA i 2010 og psykoterapeut MPF i 2011 og har siden 2012 arbejdet som psykoterapeut. 

I 2014 blev Marcus Risgaard Myhr optaget af emner om løgn og ærlighed efter at opdage, hvor mange klienter der har svært ved at være ærlige, er utro eller skjuler følelser og tanker til skade for dem selv og deres relationer. Specielt i arbejdet med misbrug og afhængighed i Blå Kors Behandlingscenter blev det klart, hvor meget løgn og bedrag fylder i hverdagen og kan splitte familier ad. 

Marcus Risgaard Myhr er selv optaget af at undersøge ærlighed som redskab til personlig udvikling, efter han opdagede Radical Honesty-miljøet i 2018, hvor han har deltaget i adskillige workshops for at undersøge ærlighedens potentiale i psykoterapeutisk sammenhæng. Han har siden udviklet konceptet om Det bevidste Parforhold og Ærlighedens Vej samt Honest Relating Parterapi som kraftfulde redskaber i terapi og parterapi til at komme ind til kernen af de udfordringer, vi har individuelt og i relationer. 

Marcus Risgaard Myhr har podcasten TABU-KASSEN – Skyggerne Frem I Lyset, der beskæftiger sig med forskellige kulturelle og seksuelle tabuer, der har til formål at tale om det, mange har så svært ved at tale om.

Bogen Løgnens Psykologi & Ærlighedens Vej er et resultat af mange års undersøgelse af løgnens psykologi både gennem personlige erfaringer og ved at studere løgnens historie kulturelt i fortid og nutid. Bogen er rig på praktiske øvelser og eksempler til glæde og gavn for både psykologer, terapeuter og til selvhjælp.


Udkommet på LEMUEL BOOKS: