Gratis fragt i DK ved ordrer over 499 kr. ❧
OBS! Måneknude-modulet er afsluttet, men vi udsender nyhedsmail, når et nyt undervisningsmodul er parat.
MÅNEKNUDERNE
Hvad kan de fortælle dig?
Online undervisning over 3 onsdage i juni 2022
Hvad kan fortiden give til fremtiden? Hvilken aftale har du lavet med dine forældre, inden du blev født? Hvilken rolle spiller forældrene for os? Hvor slap du i et tidligere liv, og hvor er du på vej hen? Er måneknuderne aktive i dit liv, eller venter de stadig på at blive bundet op, så de kan udfolde sig? Lad os se, hvor langt du er på rejsen, og om du har fundet frem til dine oplyste muligheder.
Den sydlige måneknude repræsenterer din opsamlede karma fra alle tidligere inkarnationer, og især de sider af din karma, som ikke er færdigbehandlede, og som du må bearbejde i din nuværende inkarnation, inden du kan bevæge dig frem mod den nordlige måneknude, der fortæller dig om fremtidens fokuseringspunkter, nye og ukendte mål. Måneknudernes akse er forbindelseslinje mellem fortid og fremtid, mellem tidligere og fremtidige inkarnationer.
UNDERVISER:
B. Kim Pedersen startede astrologi-skolen 'Attitude astrologi', en syntese mellem flere retninger (åndensvidenskab, kabbalah, tarot, numerologi, antroposofi, teosofi og ankologi). Sammen med Bjarne Augustenborg startede han den hermetiske Kabbala-skole 'Qibel'.
Dette modul er 9 timers undervisning (inklusiv pauser) fordelt på 3 onsdage eftermiddage fra kl.13-16.
Antal elever: 12 (max)
MODUL - DELTAGERPRIS: 1000 DKK KØB HER>
(8. juni, 15. juni og 22. juni 2022)
..........................
Der er kun plads til 12 personer på holdet, da vi bruger deltagernes horoskoper til undervisningen. Det er selvfølgelig helt frivilligt, om du vil have dit personlige horoskop med. Vi optager undervisningen, så det kan genses på en lukket YouTube-kanal i et halv år efter.
Første gang starter vi med at se på nordlige og sydlige månekunde i vædderen, vægten, tyren og skorpionen. Anden gang forsætter vi vores måneknude-rejse gennem tvillingen, skytten, krebsen og stenbukken. Og tredje gang slutter vi rejsen med at se på løven, vandbæreren, jomfruen og fisken.