Hazrat Inayat Khan (1882-1927) blev født 5. Juli 1882 i Indien. Han blev initieret i Suhrawardiyya, Qadiriyya og Naqshbandi sufi-ordenerne, men hans primære initiation var i Chisti Ordenen. Sideløbende studerede han indisk musik og Hinduismens Vedanta/Shankara-filosofi.

I 1910 forlod han Indien for at bringe sufi-budskabet til USA, England og Europa, hvor han optrådte med sin musik. I 1913 blev han gift i London med Ora Ray Baker, som derefter fik navnet Pirani Ameena Begum. I sufikredse blev hun fra da af tiltalt og husket som the Begum, ligesom Inayat Khan blev tituleret Murshid (lære).

Parret fik fire børn, heriblandt datteren Pirzadi Noor-un-nisa, af sin far kaldet ”Babuli”, der senere blev kendt for sin heltmodige indsats under Anden Verdenskrig, hvor hun under kodenavnet ”Madeleine” opererede bag fjendens linier i Paris. Læs mere om hende i min bog Gral. Sønnen Vilayat blev senere Hazrat Khans arvtager, mens sønnen Hidayat blev en anerkendt komponist.

Khan-familien bosatte sig i en forstad til Paris, Suresnes, i et hus, der fik navnet Fazal Manzil, og som stadig er i familiens eje. I 1926 rejste Hazrat Inayat Khan alene tilbage til Indien, efterladende ansvaret for familien, til den dengang kun 13 årige datter, Noor-un-nisa.

Hazrat Inayat Khan døde i Indien d. 5. Februar 1927 og efterlod sig et omfangsrigt værk på engelsk, omhandlende alle aspekter af sufi-budskabet, der er vævet af Khans vision om alle religioners enhed, som ønsker at vække menneskeheden til ”Sandheden om Guddommelig Vejledning og Kærlighed”.

Udgivet af LEMUEL BOOKS >